FRA ET DRØMMEJOB TIL ET ANDET

16/03/2018

-

Tilbage i december 2015, var den sønderjyske racerkører Patrik Matthiesen på udkig efter en læreplads som mekaniker.

Patrik viste, at det ikke ville blive let, da han under jobsamtalerne stort set skulle spørge om de første fridage med det samme for at kunne rejse Europa tynd for at dyrke sin sport.
Men han havde et trumfkort med til samtalerne, Patrik fortæller Jeg vidste på forhånd at jeg skulle søge en læreplads hos et større værksted, hvor jeg ville indgå i et større mekaniker team, og derfor også lettere ville kunne undværes på de ekstraordinære fridage, jeg skulle bede om grundet den meget rejseaktivitet. Derfor havde jeg gennem DASU (Dansk Automobil Sports Union) søgt Team Danmarks Sportslige Godkendelse, hvilket betød at jeg under min uddannelse ville kunne få opbakning fra skole og læreplads til at dyrke min sport på højt plan.

Heidi og Arne fra Fjord-Frandsen Biler i Haderslev, sagde ja til at tage den 17 årige i lære. Patrik havde en interessant historie at fortælle og var åbenlyst ivrig i at lære faget at kende, og ja så måtte vi jo løse de ekstra fridage undervejs som det blev aktuelt, fortæller Arne Fjord-Frandsen.

Heidi Fjord-Frandsen forsætter, Team Danmarks Sportslige Godkendelse gav os som uddannelsessted en mulighed i, at forlænge Patrik’s uddannelsesperiode tilsvarende de ekstraordinære fridage, så vi kunne sikre os, at eleven havde den nødvendige tid til, at gennemgå alle de obligatoriske emner i uddannelsesperioden.

Men da Patrik for en måned siden, opsøgte Arne på hans kontor for at tale fridage, måtte den lokale Kia, Fiat og Mitsubishi forhandler lige hoste en gang.
Patrik fortæller, Jeg havde fået tilbudt en mulighed for at blive instruktør hos den tidligere engelske Formel 1 kører Jonathan Palmer’s racerskole PalmerSport, og samtidig køre forefaldende opgaver for Ginetta fabrikken, så jeg bad pænt om fri fra 1. april og seks måneder frem. Arne fortsætter, I det øjeblik jeg opfatter hvad Patrik spørger om, tænker jeg planlægning og opgaver der skulle udføres, og hvem tager over, men nu har vi haft den fornøjelse at følge Patrik tæt på, så vi skulle for alt i verden ikke være dem der satte farten ned på hans drøm om at blive professionel racerkører.

Heidi Fjord-Frandsen supplere … og som forældre til nogle piger på samme alder som Patrik, har vi fuld forståelse for, at det er nu han skal afprøve sit talent hvor muligheden er der.

Patrik selv er yderst taknemmelig for at det lykkes, og så bliver det fedt at skal køre race 6-7 dage om ugen, få penge for det, blive dygtigere og komme tættere på målet, afslutter en glad Patrik Matthisen.

Patrik Matthiesen vandt i 2017, 24 timers serien 24H Touring Car Endurance GT4 Series, og skal i år fortsætte sin udvikling i den samme bil men i British GT som har sæson start i påsken på Oulton Park, England. Målet er deltagelse i 24 timers Le Mans løbet.

Billedet er taget efter at Arne Fjord-Frandsen igen kunne få vejret