British GT debut.

05/04/2018

-

Regn forkortede Patrik Matthiesen’s British GT debut.

Patrik Matthiesen havde i Påsken sin debut på Oulton Park i British GT Championship, med det engelske baserede HHC Motorsport og hans britiske makker Callum Pointon. Begge kører viste god speed under de frie træninger og den efterfølgende kvalifikation. En regnfuld 2. Påskedag ødelagde dog arrangement, da et ud af to heat blev aflyst, men de unge kørere kom dog fra løbet med værdifulde point.

Lørdag startede HHC Motorsport kørerne dagens første træning under en halvfugtig bane, med 10 min tilbage af træningen overtog Patrik Matthiesen bilen, som nu var monteret med slicks, og sønderjyden kvitterede med 2. hurtigste tid i GT4 klassen. Anden træning blev kørt på tør bane og begge kørere koncentrerede sig nu om at få set-uppet kørt ind til den forestående tidtagning. Callum og Patrik gjorde et stort stykke arbejde, og kunne holde et højt tempo, og de sidste omgange kunne Patrik sætte GT4 klassen’s 3. hurtigste tid ind på konto’en.

Tidtagningen var fordelt over 2 x 10 minutter, Callum skulle køre i AM gruppen og Patrik i PRO. En stor tidtagning af den 24 årige Callum betyd at briten satte HHC Teamet’s Ginetta på pole til weekendens første heat. 19 årige Patrik Matthiesen tog udfordringen op mod PRO kørerne i sin kvalifikation, og kunne sætte bilen ind på en identisk tid med Callum’s, og derfor 4. hurtigste tid ud af 22 startende i PRO klassen.

2. Påskedag var Raceday. En regnfuld dag betyd at første heat blev startet efter safety car. I det våde og kolde vejr, var det svært for kørerne at holde temperaturen oppe i dækkene og derfor var det en udfordring at køre bilerne. Callum startede Ginetta raceren ud fra pole, og formåede at holde førstepladsen foran en gruppe McLaren racere. Halvvejs i det time lange heat, udførte det engelsk-danske mix et velfungerende chaufførskift ind, hvilket betyd at Patrik lige nøjagtig nåede ud foran den nærmeste konkurrent på anden pladsen. Den unge dansker blev presset fra starten af og mistede et par placeringer på de første omgange. I sin ihærdighed for at følge med førergruppen, kører Patrik bilen bredt og rammer curben hårdt. Bilen’s avancerede teknik opfatter slaget som at den er chrash’et, og slukker ned for hele systemet. Inden Patrik får nulstillet systemet og genstartet bilen, går der værdifulde sekunder, og han kommer på banen på en 8. plads. Sønderjyden får ro på kørerstil og nerver, og køre et sikkert heat med hurtigere og hurtigere omgange i det regnfulde vejr, og kan glæde sig over at komme i mål og inkassere værdifulde point som niende pladsen gav.

Weekendens andet heat blev med Patrik bag rattet også startet efter safety car Efter 4 omgange beslutter løbsledelsen at aflyse løbet , da risikoen for uheld var for stor.

Patrik Matthiesen tog fra Oulton Park med en erfaring rigere, og er yderst bevidst om at han med de ekstrem stærke tider han satte ind i løbet af weekenden, vil kunne være med i den rigtige ende af verdens skarpeste GT4 felt, Patrik selv siger afslutningsvis Jeg er yderst taknemmelig for at jeg har fået muligheden for at køre sammen med Callum Pointon, han er stærk kørende og sammen med et velfungerende mandskab fra HHC Motorsport, skal resultaterne nok komme.

Næste afdeling af British GT er den 28-29. April og køres på Rockingham Motor Speedway.